Kære Dilemmapanel,

Jeg henvender mig til jer med et dilemma, der tynger mig. Jeg hedder Jonasl og står over for en vanskelig beslutning, der involverer mine venskaber og økonomi.

Vi er en vennegruppe på syv, der netop er hjemvendt fra en skøn sommerhustur, men nu afventer vi den endelige afregning på MobilePay… SUK!

På turen blev der købt stort ind til fælles måltider og alkohol til fri afbenyttelse, og nogle har også medbragt ting hjemmefra for at holde udgifterne nede.

Undervejs blev Johan nødt til at tage hjem to dage før os andre. Han mener derfor ikke, at han skal betale lige så meget som os, der blev alle dagene. Vi havde allerede købt ind til hele turen, da han meddelte, at han var nødt til at tage hjem.

Det førte til en større diskussion om, hvordan vi skal dele udgifterne, og gruppen er meget splittet i forhold til, hvad der er retfærdigt.

På den ene side har vi dem, der “gratis” har medbragt ting hjemmefra. Vi har også nogle større gutter i gruppen, som helt sikkert både har spist og drukket mere i gennemsnit end os andre.

Derudover har vi Mette, som er veganer. Vi har undervejs taget hensyn til hende ved at købe veganske alternativer, som i de fleste tilfælde har været ret dyre. Til gengæld har hun jo så ikke spist hverken noget af det kød, mælk eller smør, som vi andre har.

..Og ja, så har vi Johan, som tog hjem to dage før tid.

Så kære venskabspanel, hvordan deler vi udgifterne retfærdigt? Er der en bagatelgrænse for, hvor meget/lidt man kan opkræve, når det kommer til fælles udgifter? Og hvad kan jeg gøre for at løsne denne økonomiske hårknude?

Jeg er ret konfliktsky af natur og vil egentlig gerne bare holde den positive stemning, men jeg føler godt nok, at der er gået millimeterdemokrati i den.

Mange hilsner, Jonas – den konfliktsky, men økonomisk pressede